Da Dalsgaard døde, blev byen stille💭✨

Christen Dalsgaard var en central skikkelse i dansk kunsthistorie, og så boede han en stor del af livet i Sorø. Hans kunstneriske sans og rolle som underviser satte sine spor i lokalmiljøet, så byen gik i sorg ved hans død.

Christen Dalsgaard (1824-1907) var i mange år en central skikkelse i Sorø by- og kulturliv, og derfor udbrød der nærmest også ”by-sorg” da han døde.

I 40 år boede han i Sorø, da han var ansat som tegnelærer på Sorø Akademi. Udover stillingen på akademiet underviste han også unge kvinder, som ikke kunne få uddannelse andre steder. Her gik bl.a. Sofie Holten og Elise Konstantin-Hansen.

Nevøen A.D. Dalsgaard beskrev hjemmet i Sorø således:

”Det laa paa hjørnet af den nuværende Storegade og Frederiksvej langs Storegade, og inde i Stuerne var hver Krog, hver lille Ting vidne om, at man var i en Kunstners Hjem. Der var ingen Overdaad, ingen Pragt nogen Steder; men alt var præget af den fineste Smag og samstemt i en harmonisk Helhed. Naturligvis holdt Husets Herre paa stærke, rene Farver”.

Det giver en fin stemning af, hvordan undervisningen har foregået, og hvordan atelier og det private hjem smeltede sammen. Derudover var Dalsgaard også god til at hjælpe folk med indretningsopgaver og lavede designs til broderimønstre, som lokale kvinder i byen kunne udføre.

Da Dalsgaard døde i 1907 i en alder af 83 år, havde han levet et langt liv fyldt med kunst og mange elever. Men alle forlystelser i byen lukkede i forbindelse med hans død, og alle aviser skrev om dødsfaldet. Ingen tvivl om, at snakken også er gået i byen, da datidens store kunstner, som også var byens store kunstner, døde.

Læs mere om Dalsgaard og mange andre af de kunstnere, som igennem tiden har boet i byen og på Sorø Akademi i udgivelsen Sorø i kunsten, som kan købes på Sorø Kunstmuseum.

Kilde: Sorø i kunsten, Christen Dalsgaard 1824-1907 og Jul i Sorø 2021

Christen Dalsgaard: Stengangen på Sorø Akademi, 1871. Olie på lærred, 54 × 61 cm. Sorø Kunstmuseum

Foto af maler tegnelærer Christen Dalsgaard, Storgade 37, Sorø. Usikkert årstal. Sorø lokalhistoriske arkiv.

Skrevet af kunsthistoriker Ida Lehrmann Madsen tilknyttet Sorø Kunstmuseum.

 

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum