Kvinder har ret til visdom 👩

Det er ikke danske mange kvinder, der har fået skrevet hyldestdigte på latin ved sin død. Men Birgitte Thott var en af dem. Hun blev blandt andet hyldet af Jørgen Rosenkrantz der var hofmester på Sorø Akademi i 1662. Og det var ikke uden grund. Birgitte var en meget lærd kvinde.

Birgitte var dybt interesseret i kristendommen men udfordrede også dens fortolkere i Danmark. Hun var den første til at oversætte den klassiske filosof Senecas tekster til dansk i 1658 – et værk på tusind sider. Hun så et stort forbillede i Seneca og ønskede at udbrede kendskabet til ham og hans tanker – særligt til kvinder, som for en stor dels vedkommende ikke kunne latin. Sideløbende med de mange oversættelser skrev hun også sit eget værk Om et lyksaligt liv.

At Birgitte var en privilegeret kvinde, var hun meget bevidst om. Allerede fra hun var lille fik hun lov til at uddanne sig ud fra et moderne dannelsesideal, hvor tilegnelsen af sprog og litteratur var vigtig. Birgitte kunne efter sigende beherske ikke mindre en 6 europæiske sprog udover naturligvis latin, som hun lærte i en alder af 31 år. Det blev med tiden hendes andet modersmål. Her kunne hun ikke blot læse en lang række tekster og tilegne sig viden. Det var også nøglen til at kunne diskutere med lærde fra ind- og udland.

Birgitte blev som 22-årig gift med Otto Gøye og flyttede i 1632 til herregården Turebyholm ved Haslev. Da Birgittes mand døde efter kun 10 års ægteskab drev hun Turebyholm videre og fortsatte sine studier. Hun tilkaldte lærere, der skulle undervise hende i latin, græsk og hebraisk, så hun kunne læse teologiske skrifter på originalsproget og hurtigt blev hendes hjem et midtpunkt for åndelig dannelse.

Under Svenskekrigene flygtede Birgitte til Sorø, hvor hun fik ophold på Sorø Akademi. Her fik hun ikke blot et hjem, men også et akademisk miljø. Med sig havde hun et omfattende bibliotek, der desværre for en stor del er gået tabt ved branden på Akademiet i 1813.

Citat: ”med den ene fod i graven ville jeg fortsat læse”
Fakta: Levede fra 1610-1662.
Skrevet af Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune.

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der gennem 38 år har præget både bybilledet og de soranske hjem med sine arbejder