En naturens diamant med mange facetter
Vil man have en dag med variation i indtryk og med masser af udsyn og frisk luft, er området ved Frederikskilde og Tystrup Sø et godt udflugtsmål. Hvis man starter sin tur ved Kongskilde Naturcenter, er man allerede godt på vej. Naturcentret er omgivet af skove med 400 år gamle træer, søer med dybder på 23 meter, højdedrag og vandløb. Dertil også af kulturhistorie – fx har selve naturcentret til huse i den tidligere Kongskilde Vandmølle, der blev anlagt i middelalderen af Sorø Klosters munke.

En god rute at vandre er fra disse bygninger gennem Frederikskilde Skov mod Tystrup sø. Undervejs kan man nyde områdets rige biodiversitet og ikke mindst en rislen fra de kilder som springer og løber på kryds og tværs. Der er anlagt en gangbro over vådområder, så naturen har fred og man let kommer frem.

Når man når søen, kan man tage en stund ved den lille strandbred og nyde udsigten.

Ved at følge søbredden videre kommer man til Suserup Skov, den del af skovstrækningen, som har nogle af de ældste træer og er det tætteste man kommer på urskov i Danmark. Skoven har her været uberørt siden slutningen af 1800-tallet.

Kongskilde Naturcenter har flere guidede ture, blandt andet sanke- og fugleture og naturvejledere formidler levende viden om naturen og dens udvikling samt de historier, landskabet rummer om istid og menneskenes indgriben. Stedet arbejder desuden målrettet for at indføre børn og unge i naturens inspirerende verden og viden.

Et barn, der tilbage i 1800-tallet fik næret sit talent i det smukke område, var den anerkendte komponist Cora Nyegaard. Hun var ud af en særdeles musikalsk familie, hvis sang kunne høres ved deres roture ud over Tystrup Sø.

 

Skrevet af Rose Gaihede, kulturkoordinator på Sorø Bibliotek

 

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum