Skorstensfejeren i Sorø 👩

Anne Dorthea (Dorthe) Alberg boede i sin ungdom i København. Hun var 21 år og ugift, da hun fik sit første barn. Et par år efter blev hun med samme mand gravid igen, og nu kunne de gifte sig, da han, Frederik Adolph Alberg, var blevet svend og tjente penge nok til at kunne forsørge en familie. Han havde fået arbejde som skorstensfejer i København.

I ægteskabet kom flere børn til. Børnedødeligheden var høj dengang, og Anne Dorte og hendes mand mistede de følgende år fire børn, før de var fyldt 4 år. 6 børn overlevede.

Frederik fik job som skorstensfejer ved Sorø Akademi og familien flyttede fra København til Sorø i 1842. Her virkede han indtil han døde, kun 45 år gammel, og efterlod sig sin hustru med fire hjemmeboende børn.

Anne Dorthe Alberg har højst sandsynligt ikke haft et lønnet arbejde, mens hun gik hjemme og passede børn og hjem. Måske har hun været med ude og hjælpe sin mand med at feje skorstene og dermed fået et kendskab til faget. Hun overtog nemlig mandens job som skorstensfejer i Sorø og var i faget i fire år, indtil hun døde, 49 år gammel. På samme dag, som hun kunne have fejret sølvbryllup med sin Frederik.

Det er usikkert, om hun er Danmarks første kvindelige skorstensfejer. I hvert fald er hun den første i Sorø og omegn. Fire af hendes børn blev skorstensfejere.

 

Fakta: 1809-1858
Skrevet af Lene Hadsbjerg, museumsinspektør, Museum Vestsjælland

 

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der var med til at bane vejen for andre kvinder

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum