Korset ved Conradineslyst 💭✨

Korset ved Conradineslyst er ikke helt almindeligt. Det er ikke blot omgærdet af sagn og spøgeri – det siges også, at hvis det forsvinder, vil Vedbygaard brænde ned.

Det er ikke så tit, at man hører en ægte spøgelseshistorie. Men ved Conradineslyst spøger det med jævne mellemrum. Her sker der mærkelige ting, hvis det store trækors, der står ved vejen, ikke bliver vedligeholdt.

På Lokalarkivet i Dianalund har de flere beretninger om spøgeri ved korset – den seneste fra 1974, hvor den lokale Jørgen Rasmussen oplevede noget meget mærkeligt. Han arbejdede på gården, da dyrene flere nætter i træk blev urolige ved 24-tiden. Han gik vagt nat efter nat, men kunne ikke påvise noget. Det var først da en af de ansatte kom i tanke om den gamle historie om, at hvis korset ikke fornyes, eller i værste fald forsvinder, vil Vedbygaard brænde ned. De fik derfor lavet et nyt kors på gårdens savværk, og da det blev sat op, forsvandt spøgeriet.

Man mener at korset må være sat op i begyndelsen af 1700-tallet. Der er også mange beretninger om spøgeri omkring korset, som både indbefatter en sort hund og en hvid dame. Men en af de mest markante fortællinger, der forbindes med korset, er historien om den unge pige, der på vej hjem en sommeraften bliver voldtaget og myrdet. Med sig har hun en lille hund, som løber væk og henter hjælp. Med hundens hjælp bliver gerningsmanden fundet og straffet ved hængning. Historien kendes helt tilbage til 1700-tallet. Om det er hende, der er årsagen til spøgeriet vides ikke, men der sker mærkelige ting, når korset trænger til fornyelse, og ingen tør i sagens natur udfordre det gamle udsagn om Vedbygaards skæbne, hvis korset forsvinder.

 

Tak til Jørgen Mogensen, Lokalarkivet i Dianalund for at stille historierne til rådighed.

Skrevet af Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune

Foto: Lokalarkivet i Dianalund

 

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum