Kvindeligt kunstnerliv i en regnbuefamilie👩

Emilie Mundt blev født i Sorø i 1842. Hendes far Carl Emil Mundt var ansat på Sorø Akademi som underviser i matematik og astronomi. Emilie Mundts mormor var gift ind i familien på Bromme Mølle ved Sorø, og det var et sted, som Mundt besøgte igennem hele livet. Efter moderens død omkring 1850 flyttede Emilie, hendes far og søskende til København.

I en tid, hvor kunstakademiet kun var for mænd, måtte Emilie uddanne sig ved at opsøge private tegneskoler kun for kvinder, først hos Jørgen Roed og senere på Vilhelm Kyhns malerskole. Her mødte hun Marie Luplau, og det blev begyndelsen på et livslangt fællesskab og familieliv for de to. Da de ikke kunne få en kunstnerisk uddannelse herhjemme, tog de til München og blev en del af et kunstnerisk miljø der.

Hjemme igen i København adopterede de to kvinder datteren Carla, og herefter levede de som en lille familie. Fra 1886-1913 drev de to kvinder en privat tegneskole for kvinder i deres lejlighed på Frederiksberg i København. Livet med Marie Luplau, deres datter og vennekreds blev et tilbagevendende motiv for Emilie, men hun er nok især kendt for sit værk Fra asylet i Istedgade. Interiør med asylmutter og børn, 1886. Som noget helt nyt på denne tid, har Mundt valgt at fokusere på de fattigste børn som hovedmotiv. Derudover viser motivet også et i datiden interessant nyt motiv, nemlig en kvinde, som arbejder, og ikke går hjemme og passer sine egne børn. Det skriver sig ind som et vigtigt hovedværk i det moderne gennembrud herhjemme. Igennem hele livet var Mundt en forkæmper for kvinders rettigheder, men også en vigtig kunstnerisk stemme i skildringen af de fattigste i samfundet.

Fakta: levede fra 1842-1922.

Skrevet af cand.mag. i kunsthistorie Ida Lehrmann Madsen

Foto: Peter Christian Koch: Emilie Mundt: Det Kongelige Biblioteks billedsamling.  

Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der har sat et helt særligt præg på en bestemt bygning i Sorø