Musik og kunst i fællesskab
I Sorøs bymidte kan du forbinde flere museumsbesøg med hygge og kunst i det offentlige byrum. Ved Rolighed kan du møde et gavlværk på den røde mur. Det er skabt af den keramiske formgiver Betty Engholm (f. 1933), og umiddelbart er mønstret helt abstrakt. Men ser man godt efter, kan man se hvordan de blå streger på væggen imiterer skygger af grene. Man skal forestille sig at Betty Engholm har fastholdt et træs skygger på væggen, og transformeret det til et enkelt og meget tidløst udtryk.

Forbinder du en gåtur i centrum af Sorø, kan du også lægge vejen forbi Sorø Kunstmuseum, som har en fast samling af kunst, der spænder over nedslag i kunsthistorien fra 1200-tallet og helt frem til i dag. Derudover er der skiftende særudstillinger på museet, arrangementer og café. I museumsgården kan du på egen krop afprøve Betty Engholms bænk, som placerer sig i krydsfeltet mellem brugskunst og design.

Imellem Sorø Kunstmuseum og Sorø Bibliotek ligger Den Grønne Scene, som blev indviet i 2021 som byens nye samlingssted. Her forbindes historien, grønne træer, masser af siddepladser og springvand med aktiviteter for de mindste, og pladsen bliver i løbet af året brugt til flere events og arrangementer. Sorø Jazz Festival er en tilbagevendende musikalsk begivenhed i Sorø by, og tirsdag d. 15. juli er der bl.a. børnejazz på netop Den Grønne Scene, imens der lørdag d. 19. juli er koncert med Lars Johnsson Trio på Sorø Kunstmuseum. Så i løbet af juli er der rig mulighed for at forbinde kunst, kultur, museumsbesøg og musik i hjertet af Sorø.

 

Skrevet af cand.mag. i kunsthistorie Ida Lehrmann Madsen

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum