Velkommen til vores grønne oase Kulturen i naturen. Sådan kan man med få ord beskrive vores skønne plet på landkortet. Vi har både grønne skove, dybe søer, enge, moser og åbne landskaber. Men vi er også beriget med en spændende kulturhistorie, der trækker tråde helt tilbage til de første bosættelser i Bromme, over Middelalderens magtkampe til nutidens store forfattere. Jo, vi har meget at byde på, hvad enten du er til smuk natur eller spændende kulturarv. Kig forbi og lad eventyret begynde.
Her finder du oplysninger – om både små og store begivenheder i Sorø Kommune. Årets begivenheder er dem du bare ikke vil gå glip af – om det er vores fantastiske lysfest Kyndelmisse – i januar – eller om det er vores sommer Jazz rundt i hele kommunen i uge 30. Ugens begivenheder er dem der kan løfte din dag – din uge – din ferie – med helt nye og sjove oplevelser. Velkommen til det hele!!
I 1700-tallet var store dele af Vestsjælland udlagt til kongelige vildtbaner. Stenpælene som markerede grænserne for jagtmarkerne, kan stadig ses mange steder på Slagelse- og Sorø egnen.
Begrebet ”Vildtbane” går tilbage til 1200-tallet. I løbet af middelalderen blev det bestemt ved lov, at kun de adelige og kongelige måtte drive jagt i skovene. Krybskytter blev idømt strenge straffe.
Efterhånden blev kongerne, ved køb eller mageskifte, eneejere af vildtbanerne. Jagtdyrene var i første række kronhjort, rådyr og dådyr men fx også harer og agerhøns. Frederik 2. opholdt sig ofte på Antvorskov Slot, og havde let adgang til jagt i skovområderne, og senere leverede skovfogederne vildt til Christian 4.s sønner, mens de opholdt sig på Sorø Akademi.
De kongelige vildtbaner blev i 1600-tallet indhegnet med kronede egepæle, med stenrækker mellem pælene. Det var for at markere grænserne og undgå vildttyveri. Der var dødsstraf, udstukne øjne eller hårde fængselsstraffe til krybskytter. I landsbyerne fik løsgående hunde afhugget det ene forben, så de ikke kunne jage og skade jagtdyrene.
Træpælene rådnede efterhånden, og blev i 1760erne erstattet af stenpæle. En stenhugger Niels Michelsen fra Horsens påtog sig at tilhugge pælene. Der blev leveret 65 til Antvorskov- og 33 til Sorø Amts vildtbane. Sorø pælene har øverst en kongekrone indhugget, og derunder indskriften F5-SA-WB-1762 (Frederik 5-Sorø Amt-Wildt Bane-1762) og de er nummereret efter deres rækkefølge.
Det er i dag vanskeligt, at danne sig et præcist overblik over hvor grænserne for vildtbanerne har gået. Den store Antvorskov vildtbane grænsede op til Sorø Amt og nåede helt til Tystrup mod syd. Sorø Amts vildtbane dækkede det meste af Alsted Herred og strakte sig ca. fra Gyrstinge og Munke Bjergby i nord, og til Topshøj og Alsted mod syd.
Sidst i 1700 tallet kom mange af kongens skove på andre hænder. Vildtbanerne blev nedlagt, nogle af stenpælene blev flyttet og genanvendt fx som ledstolper eller trappesten. Der er bevaret en hel del vildtbanepæle på Sorø egnen. De kan fx ses ved Rødpælegården på Slagelsevej, ved Kongskilde Mølle, i Topshøj Skov, og ved Pælegården i Munke Bjergby.
Skrevet af Alan Tomlinson
Foto: En af to vildtbanesten ved Rødpælegården, Slagelsevej
Ved Alsted Mølle står denne vildtbanesten, der markerer det tidligere kongelige jagtområde
Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet
Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark