Velkommen til vores grønne oase Kulturen i naturen. Sådan kan man med få ord beskrive vores skønne plet på landkortet. Vi har både grønne skove, dybe søer, enge, moser og åbne landskaber. Men vi er også beriget med en spændende kulturhistorie, der trækker tråde helt tilbage til de første bosættelser i Bromme, over Middelalderens magtkampe til nutidens store forfattere. Jo, vi har meget at byde på, hvad enten du er til smuk natur eller spændende kulturarv. Kig forbi og lad eventyret begynde.
Her finder du oplysninger – om både små og store begivenheder i Sorø Kommune. Årets begivenheder er dem du bare ikke vil gå glip af – om det er vores fantastiske lysfest Kyndelmisse – i januar – eller om det er vores sommer Jazz rundt i hele kommunen i uge 30. Ugens begivenheder er dem der kan løfte din dag – din uge – din ferie – med helt nye og sjove oplevelser. Velkommen til det hele!!
Komponisten fra Frederikskilde👩
Cora Nyegaard startede allerede som tiårig med at komponere. På trods af sin status af pige med pligt til at passe hjemmet og senere til at være underviser, skrev Cora musik. Dertil spillede hun klaver, og hun sang. For godt nok var hendes forældre strenge i deres opdragelse, men samtidig var det en familie som fejrede musikken ud over det sædvanlige.
I deres hjem i huset Frederikskilde ved Kongskilde Naturcenter afholdt de musikaftener med helstøbte programmer af forskellig optræden fra familiens side, og Cora optrådte med flere af sine talenter. Man kunne desuden opleve dem på syngende roture over Tystrup Sø.
Cora blev en vidt brugt og anerkendt komponist i sin samtid. Blandt dem, som holdt af hendes musik, var digteren B.S. Ingemann, og Cora skrev kompositioner til flere af hans tekster. Senere komponerede hun også for N.F.S. Grundtvig og St. St. Blicher.
Men en formel musikuddannelse fik hun ikke, og det nagede hende. Hun var meget bevidst om, at det skyldtes hendes køn og den begrænsede tid, hun som kvinde kunne afsætte til kunstnerisk uddannelse.
Hun nåede ikke desto mindre at have en succesfuld karriere med mere end 100 kompositioner til klaver bag sig – indtil hun i 1845 giftede sig med en præst og derefter stoppede med at komponere.
Citat: “Da jeg var 15-16 Aar gammel, begyndte Ingemann at interessere sig meget for mine Melodier, og vilde absolut opmuntre mig til at studere Generalbas, han sendte mig, uopfordret, flere store Bøger, hvis Udseende jeg endnu erindrer, men jeg saa kun meget lidet i dem. Egentlig havde jeg dengang ingen Tid til saa stort et Studium. “ (Kilde: Sigvard Nygård: Familien på Frederikskilde).
Fakta: Født den 12. januar 1812 på Frederikskilde, Lynge Sogn, Sorø Amt. Død den 28. april 1891 i Jystrup Sogn.
Skrevet af Rose Gaihede, kulturkoordinator Sorø Bibliotek
Følg med i morgen, hvor du skal møde en kvinde, der var dristig som en mand
Cora Nyegaard komponerede musik til flere af B.S Ingemanns tekster, og han opmuntrede hende til at studere musik.
På cykelturen Ingemannsruten kommer du forbi mange af de steder, som Ingemann holdte af at komme, herunder også Coras barndomshjem Frederikskilde ved Kongskilde.
Der er mange dejlige gåture ved Kongskilde. Du kan også kigge forbi Kongskilde Naturcenter og få viden omkring den lokale natur.
Har du børn med, kan du opleve et Natureventyr ved Kongskilde. Eventyret er gratis. Du finder det ved at downloade Natureventyrs app eller besøge Natureventyr
Hvis du kan lide eventyret, er der mange flere at gå på opdagelse i.
Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet
Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark