Velkommen til vores grønne oase Kulturen i naturen. Sådan kan man med få ord beskrive vores skønne plet på landkortet. Vi har både grønne skove, dybe søer, enge, moser og åbne landskaber. Men vi er også beriget med en spændende kulturhistorie, der trækker tråde helt tilbage til de første bosættelser i Bromme, over Middelalderens magtkampe til nutidens store forfattere. Jo, vi har meget at byde på, hvad enten du er til smuk natur eller spændende kulturarv. Kig forbi og lad eventyret begynde.
Her finder du oplysninger – om både små og store begivenheder i Sorø Kommune. Årets begivenheder er dem du bare ikke vil gå glip af – om det er vores fantastiske lysfest Kyndelmisse – i januar – eller om det er vores sommer Jazz rundt i hele kommunen i uge 30. Ugens begivenheder er dem der kan løfte din dag – din uge – din ferie – med helt nye og sjove oplevelser. Velkommen til det hele!!

Da vandtårnet fik farve 💭✨
Før i tiden var det lyseblåt og gjorde ikke det store væsen af sig. I dag lægger de fleste mærke til de karakteristiske blå, rød og gule farver. Vandtårnet i Pedersborg er ikke bare er blevet et vartegn for Sorø, det har også optrådt som kulisse i en kendt musikvideo.
De fleste, som har kørt strækningen mellem Slagelse og Ringsted på motorvejen, har lagt mærke til det farvestrålende vandtårn ved afkørslen til Sorø. Men sådan har det ikke altid været. I mange år var vandtårnet lyseblåt og ikke noget, man lagde særligt mærke til. Men med indvielsen af motorvejen i starten af 1990’erne opstod ideen om at lave et iøjnefaldende vartegn, der fik de forbipasserende til at huske Sorø. Derfor henvendte man sig til Per Arnoldi, der er kendt for sine farvestrålende kunstværker.
Det var dog ikke kærlighed ved første blik, og der skulle lidt overtalelse til, før kunstneren kunne se potentialet i projektet. Men han fik ideen om at lade de tre farver rød, blå og gul løbe i skrå bånd omkring vandtårnets runde beholder. Båndene er ikke snorlige men er riflet i kanten, som strimler, der er revet ud af papir.
Nu er vandtårnet et af Per Arnoldis mest sete kunstværker, og i 2022 medvirkede det tilmed som kulisse i musikvideoen for Flyvende Faduma af Tobias Rahim.
Tak til tidligere borgmester Ivan Hansen for historien.
Foto: Allan Velstrøm
Tekst: Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune
Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet
Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark