En kulisse fuld af historier 💭✨

Sorø Akademi har gennem tiden dannet ramme for mange begivenheder. Men de gamle mure har også lagt kulisse til fortællinger, der har tryllebundet familier hjemme i stuerne med drama, spænding og underholdning.

Sorø Akademi – og Sorø som helhed – er et sted, hvor minder og fortællinger næsten hænger i luften. Byen rummer århundreders historie, men den er også et sted, hvor nye historier opstår, når bygningerne, søen og de gamle gader får lov til at danne ramme om noget nyt. Ét af de øjeblikke, mange stadig husker, var foråret 2001, da Sorø pludselig blev kulisse for tv-serien Rejseholdet.

En dag rullede den velkendte skurvogn ind på Sorø Torv. For seerne var den Rejseholdets kontor. For byen var den et tydeligt tegn på, at Sorø nu var blevet en del af en større fortælling. I afsnittet er hele omdrejningspunktet, at en 17-årig dreng fra Sorø Akademi er forsvundet. Thomas La Cour, spillet af Lars Brygmann, sætter efterforskningen i gang med sine næsten clairvoyante evner. Sorø Akademis gamle bygninger bliver rammen om en dyster mordgåde, hvor stedets historiske atmosfære forstærker seriens suspense.

Men serien nøjes ikke med akademiet. Også det tidligere råd,- ting- og arresthus og Postgaarden dukker op og binder fortællingen tættere til byen. For dem, der kender Sorø, er der en særlig glæde ved at se velkendte steder på skærmen – og ved at opdage, hvad der stemmer, og hvad der er digtet. I serien ser det for eksempel ud, som om kostelevernes værelser ligger i hovedbygningen, selvom de i virkeligheden findes i alumnebygningerne ved den runde plads på akademigrunden.

Netop den blanding af virkelighed og fiktion gør optagelserne til et minde, mange stadig bærer med sig. Og det er ikke første eller sidste gang, Sorø har spillet med i tv-historien. Det samme kan opleves i serier som Kun en pige og Carmen Curlers, hvor byen igen får lov til at være både sig selv – og en del af noget større.

Foto: Lokalarkivet i Sorø

Skrevet af Pernille Vejlsøe Hviid, Kulturformidler på Sorø Bibliotek og Bykontor.

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum