Fromhed og pragt går hånd i hånd

Fra hovedgaden drejer man ind gennem den middelalderlige port og befinder sig nu på Sorø Akademis grund. Her, mellem et mylder af bygninger fra forskellige tidsaldre, fanges blikket umiddelbart af den imponerende kirke. Klosterkirken, som den var engang, er Danmarks ældste teglstenskirke, og Danmarks tredje længste middelalderkirke. Takket være flere restaureringer står den nu omtrent som den stod 1285, genopbygget efter den store brand i 1247.

Men det meste af kirken rækker endnu længere tilbage, til 1160, hvor biskop Absalon stiftede Sorø Kloster og igangsatte byggeriet af både kloster og kirke. Absalon var naturligvis motiveret af fromhed, og han befolkede det nye kloster med tidens mest fromme munkeorden, cistercienserne. Men han planlagde også, at kirken skulle være gravkirke for ham og hans familie, den på denne tid næsten almægtige Hvideslægt.

Således endte kirken med at være et udstillingsvindue for Hvideslægten og er det den dag i dag. Når man træder ind i hovedskibet er det første blikket falder på nok Claus Bergs imponerende krucifiks fra 1520erne, landets største af slagsen. Men derefter falder især skjoldefrisen i øjnene, som den står i 7-8 meters højde og løber hele kirken rundt. Frisen står i dag med samme udtryk som den havde ved sin tilblivelse omkring år 1300. De fleste våbenskjold har tilhørt mænd af Hvideslægten, og jo nærmere man kommer koret, kirkens helligste del. jo større andel af skjoldene er Hvide-skjold. De ældste og vigtigste typer er geviret, der dominerer kirkens sydside, og et tværstribet skjold med en fugl i midten, der starter frisen på kirkens nordside.

Hovedskibets højtliggende hvælvinger skylder også Hviderne deres eksistens. Det var Esbern Snares datter, Ingeborg af Kalundborg, der donerede midler til bygningen af hvælvene efter at taget var brændt i 1247.

Gå forsigtigt på gulvene. Nedenunder dem ligger over 50 middelaldergrave, langt de fleste begravede er, selvfølgelig kan man næsten sige, for medlemmer af Hvideslægten. Over jorden er der Absalons monumentale gravmonument fra 1536. Dertil to kongelige gravmonumenter. I 1300-tallet var Sorø kirke blevet gravkirke for kongeslægten. Her ligger Kristoffer d. 2. med sin hustru, Eufemia, samt Valdemar Atterdag. Valdemars datter, Margrethe d. 1., blev også gravlagt her, men hendes lig blev på skammeligste vis røvet af biskoppen af Roskilde.

Er man til en spadseretur eller cykeltur, kan man med fordel fortsætte turen ad “Filosofgangen”, som går fra Akademigrundens østside og godt 2 km nordpå langs skovbrynet. Her går man langs “Møllediget”, et dige og en kanal, hvormed munkene omkring 1200 med imponerende akkuratesse forbandt Sorø Sø og Tuel Sø.

Skrevet af Michael Kræmmer – forfatter og cand.mag. i historie.