På en varm sommerdag er det helt perfekt at gå i Akademihaven ved Sorø Akademi og opleve den helt særlige havearkitektur. I 1200-tallet var det en stor klosterhave, men den nuværende have trækker tråde tilbage til 1700-tallets franske barokhaver, der primært bestod af lange alléer. Der er kun enkelte af dem tilbage. Senere, i midten af 1800-tallet, blev haven ændret en del med inspiration fra især romantiske engelske landskabshaver med store græsplæner, mindre trægrupper og buske.

I en af havens lange alléer møder man også Holbergstatuen af Vilhelm Bissen (1836-1913). Den står opstillet i noget, der minder om et lille barokanlæg, og skal minde os om, at Ludvig Holberg (1684-1754), der bl.a. ejede Tersløsegaard, testamenterede sine godser, sin formue og sin bogsamling til akademiet.

Noget helt særligt er også Fuchsiahaven. Kommer man her forbi på en varm sommerdag, er det nærmest som at besøge varmere himmelstrøg med blomstrende fuchsia, agapanthus og engletrompeter i store potter, der overvintrer i havens drivhus. Akademihaven har også været et arbejdende sted, hvorfra der blev produceret planter til nogle af landets andre haveanlæg. Da Landbohøjskolens Have i København skulle realiseres og indvies i 1858, havde man forinden hentet planter fra Sorø Akademis Have og sikkert også forhørt sig hos nogle af gartnerne her.
Du kan selv gå rundt i haven og opleve den særlige stilhed og stemning med akademiet på den ene side og søen på den anden.

Besøger du i åbningstiden Hauchs Physiske Cabinet på Vænget, kan du også opleve Victor Haagen-Müllers (1894-1959) vægmalerier, som tager afsæt i hans tid som elev på akademiet. Med legende, lette penselstrøg har han malet drømmende landskabsskildringer af legende drenge og havens gartner, der går på de lange alléer og langs søen. For yderligere læsning om haven anbefales Akademihaven gennem 800 år af Torben Michelsen.

Også kunstneren Charlotte Frimodt (1852-1960) har skildret et lille udsnit af Akademihaven – lige der, hvor akademilivet møder haven. Hendes bror var lektor ved akademiet, og flere fra hendes familie var tidligere elever. Derfor har hun haft en tæt relation til områdets bygninger, også dem, som tilhørte privatsfæren. Akademigrunden er karakteriseret ved både at være offentligt tilgængelig og at indbyde til gåture året rundt i de smukke omgivelser til glæde for mange, samtidig med at stedet gennem tiden har været hjem for undervisere, rektorer og deres familier. Og så var det selvfølgelig også en kostskole for alle eleverne. Netop denne hjemlige stemning har Frimodt fint fanget i værket her. Flere af vinduerne står åbne, og der er liv inde bag de gule mure. Akademihavens store træer og græsplæne forbinder livet indendørs med den omkringliggende natur udendørs.

Skrevet af cand.mag. i kunsthistorie Ida Lehrmann Madsen

Foto: Ida Lehrmann Madsen