Sådan ligger den høj, der i dag kaldes Parnasbanken, ved turbådens Lille Claus’ anløbssted på Sorø Søs vestbred. Den rejser sig stor og mægtig for den besøgende, endnu delvis omkranset af sten, bevokset med ældgamle træer.

I dag forbinder indfødte soranere navnet “Parnas” med det legendariske traktørsted lige bag højen, og hele området bærer endnu i dag navnet Parnas, eller nu også “Parnas Park”. Men navnet stammer egentlig fra højen selv. De klassisk uddannede lærere – eller elever – på akademiet døbte i 1700-tallet højen “Mont Parnasse” efter et bjerg fra den græske mytologi. Herfra bredte navnet sig efterfølgende til de omgivende jorder og bygninger. De knapt så klassisk uddannede lokale bønder betegnede efterfølgende højen som “Per Nassens banke”.

Egentlig hed den Krandsebanken, nok fordi den var omkranset af en stensætning med meget store sten, som i starten af 1800-tallet blev fjernet og anvendt til landgangsbro ved det nærliggende Bøgholm. De forlenede højen med en endnu mere mystisk stemning, end den har i dag, og da Christian Moltke så dem ved et besøg i 1808 konkluderede han da også, at der måtte være tale om en ældgammel, hedensk offerlund.
Men det var i virkeligheden en troldehøj. Det kunne Trolde-Margrethe, der boede ved højens fod på samme tid, berette. Dog en forhenværende troldehøj. Troldene var her som så mange andre steder, fortalte Margrethe til Lucie Ingemann, blevet forstyrret af udskiftningen og den følgende effektivisering af landbruget. De var taget til Norge, hvor de bosatte sig på øde steder mellem klipperne. Men man kan sagtens fornemme, at de engang kan have boet her, og det hule træ på højen kunne vel også have rummet et par trolde – eller hekse.

Hvad der er sikkert er, at højen er en såkaldt morænebanke, skabt for 15-20.000 år siden af en isbræ eller istunge, der skød sig frem fra syd.
Mindestenen, der pryder toppen, er sat af akademielever i 1917 over digteren Christian Hviid Bredahl. Bredahl (1784-1860) var nabo til højen, gerne i pengenød og dertil ven af B.S. Ingemann, hvis mindedigt over Bredahl er citeret på stenen:

På jorde væg af ler og tag af halm
men på hans tunge ord af hamret malm

Skrevet af Michael Kræmmer – forfatter og Ph.d. i Middelalderhistorie

Foto: Sorø Lokalhistoriske Arkiv