Akademielevernes trofaste veninde👩

Bodil Kirstine Christensen, som hun hed, flyttede i 1884 sammen med sin mand til det lille gulmalede skovløberhus nord for Parnasgrunden, der af mytologisk interesserede akademister var døbt Ægir. Stine var en driftig kvinde, og snart fandt hun på at supplere skovløberlønnen med indtægter fra et traktørsted, som det kaldtes, i dag ville vi måske kalde det en slags café. Hun indrettede sig med borde og bænke med søudsigt og tog imod især de mange søndagsgæster, der søgte til Sorø Sø. Hun serverede vafler og æbleskiver, og, hvis man selv medbragte bønner, også kaffe. Der kunne komme op til 400 gæster forbi på sådan en søndag.

Men Ægir blev især akademielevernes foretrukne fristed på hendes tid. De havde deres egen stue, hvor kun akademieleverne havde adgang. Her kunne de for rimelige penge købe mælk, tykmælk med revet brød og puddersukker, landbrød eller spejlæg. Først og fremmest kunne de få lov at ryge uden indblanding fra fordømmende voksne. Og det passede naturligvis ikke de fordømmende voksne. En dag mødte selveste rektor for akademiet op hos Stine og krævede at aktiviteterne i denne ”slyngelstue” ophørte. Men Stine var ubøjelig og mindede rektor om, at han ikke selv havde været bedre i sine unge dage. Et argument han efter sigende måtte bøje sig for.

Hvor værdsat Stine var i lokalsamfundet viste sig ikke mindst, da hun d. 1. maj 1909 holdt 25 års jubilæum. Akademieleverne mødte op med faner og musikkorps, der blev sunget sange til hendes pris og holdt taler. ”Det strømmede ind” med gratulanter hele dagen, blev det efterfølgende fortalt. Allerede året efter blev Stine enke og kunne ikke længere bo i skovløberhuset. En forening med det formål at skaffe hende et nyt hjem blev hurtigt oprettet. Der kom på under et halvt år mere end 800 medlemmer til i foreningen, og den fik indsamlet midler til at skaffe hende husly ved Vindelbro lige op ad Ringstedvejen. Ikke mindst med henblik på at hun kunne fortsætte sin virksomhed som ”traktørkone”, hvilket også skete.

Mange akademielever har husket tilbage på Stine som en skulder, man kunne læne sig op ad, når livet gjorde lidt ondt.

Citat: ”Hos Stine blev man altid mødt med venlighed og forståelse” (Baron Eggers ved Stines 25 års jubilæum)

Fakta: Levede fra 1844 til 1921.

Skrevet af Michael Kræmmer, forfatter og historiker

Følg med i morgen, hvor der gemmer sig en helt særlig hilsen