De er ikke lige til at få øje på. Men dybt inde i de midt- og vestsjællandske skove bor et helt særligt folk – Skovlingerne. Dem og mange andre kan du møde, hvis du går på opdagelse med Natureventyr.

Har du svært ved at få ungerne med ud at gå? Mangler I en sjov fortælling, der kan åbne øjnene for naturen omkring jer? Så er der hjælp at hente, hvis du downloader Natureventyrs app. Her kan du kan finde et hav af fortællinger, de er skræddersyet til børn i alderen 4-9 år.

I Sorø Kommune er der ikke mindre end seks Natureventyr, hvor børnefamilier kan gå på opdagelse i naturen i og omkring Sorø. Alle eventyr er skrevet direkte til stedet og tager udgangspunkt i den lokale natur og kultur.

I Broby Vesterskov kan du opleve historien om Grumhilds forbandelse, der er en del af de såkaldte Skovlingesagaer. Eventyret er skrevet af den prisbelønnede forfatter Bodil Jørgensen og handler om løv-skovlingen Ask og granskovlingen Pinja, der bliver bragt på sporet af en gammel forbandelse, som har skabt splid mellem de to Skovlingefolk. Med appen i hånden går man fra kapitel til kapitel og løser opgaver undervejs.

All eventyr kan læses uafhængigt af hinanden. I Sorø Kommune er der seks Natureventyr, der bare venter på at blive oplevet af eventyrlystne børn og deres voksne.

• Skovlingesaga. Grumhilds forbandelse: Broby Vesterskov
• Jagten på den flyvende juvel: Tamosen
• Balladen om den forsvundne bog: Kongskilde Naturcenter
• B.S og de efterladte troldehuler: Parnas Natur og Aktivitetspark
• Selma og den grå tyv: Sorø Bymidte og Akademihaven
• Absalons store dyst: Akademihaven og Flommen

 

Skrevet af Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune

 

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum