Et sted med plads til store tanker
Sorø Akademi er en af de mest imponerende bygninger i Sorø Bymidte. Den ligger smukt ved bredden af Sorø Sø og vidner med sin monumentale stil om, at uddannelse er en vigtig sag. Gennem århundreder har mange store personligheder haft deres daglige gang i disse bygninger og tænkt mange store tanker.

I sin nuværende form går bygningerne tilbage til 1827, hvor den nye hovedbygning stod klar efter genopbygningen af den tidligere skole, der blev fortæret af flammer i 1813. Men ideen om et Akademi i Sorø går helt tilbage til Frederik II, der i 1623 oprettede en skole i nogle af de bygninger, der havde tilhørt Sorø Kloster. Det blev efterfulgt at hans berømte søn Christian IV, der lavede en overbygning til skolen – et såkaldt akademi, som senere fik status af universitet.

Ludvig Holberg var også vild med Sorø Akademi og havde store tanker om hvordan man skulle forny skolen. Ikke alene skulle forelæsningerne forgå på dansk (og ikke latin), de studerende fik også spørgetimer, hvor de kunne stille spørgsmål til professoren.

I 1813 opstod der brand i hovedbygningen og flammerne fortærede alle bygningerne med undtagelse af Sorø Klosterkirke og skolens tre pavilloner. Det kunne have blevet skolens endeligt, men der blev samlet ind til en genopbygning af bygningerne og i 1827 kunne skolen som en fugl Fønix rejse sig af asken og atter stå klar til at modtage nye elever.

Sorø Akademi har tiltrukket mange kendte personer, men hvad de færreste ved er, at en af barokkens mest lærde kvinder, Birgitte Thott, var tilknyttet Sorø Akademi i 1600-tallet. Hun var den første til at oversætte den klassiske filosof Senecas tekster til dansk i 1658 – et værk på tusind sider.

Skrevet af Mette Tingholm, kulturkonsulent i Sorø Kommune

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum