Velkommen til vores grønne oase Kulturen i naturen. Sådan kan man med få ord beskrive vores skønne plet på landkortet. Vi har både grønne skove, dybe søer, enge, moser og åbne landskaber. Men vi er også beriget med en spændende kulturhistorie, der trækker tråde helt tilbage til de første bosættelser i Bromme, over Middelalderens magtkampe til nutidens store forfattere. Jo, vi har meget at byde på, hvad enten du er til smuk natur eller spændende kulturarv. Kig forbi og lad eventyret begynde.
Her finder du oplysninger – om både små og store begivenheder i Sorø Kommune. Årets begivenheder er dem du bare ikke vil gå glip af – om det er vores fantastiske lysfest Kyndelmisse – i januar – eller om det er vores sommer Jazz rundt i hele kommunen i uge 30. Ugens begivenheder er dem der kan løfte din dag – din uge – din ferie – med helt nye og sjove oplevelser. Velkommen til det hele!!

Da Ingemann skrev sin populære julesalmer i Sorø 💭✨
B.S. Ingemann har skrevet flere af de populære salmer, som vi synger til jul. Glade jul, Dejlig er jorden og ikke mindst Julen har bragt velsignet bud, som han fik inspiration til under et af sine mange besøg i præstegården i Lynge.
De er smukke, B.S. Ingemanns salmer som mange af os synger hvert år til jul. De er blevet en fast del af julens repertoire og indrammer denne særlige tid på året på en højtidelig måde. Som mange andre traditioner, som vi gentager år efter år, laver de en særlig forbindelse mellem fortid og nutid.
B.S Ingemann satte stor pris på at komme på besøg hos Johannes Ferdinand Fenger, der var præst i Lynge. Modsat Ingemann der var barnløs, havde Fenger en del børn, og det er dem, Ingemanns salme Julen har bragt velsignet bud, er tilegnet. Han kaldte selv sangen for ”Børnenes julesang”. Det var også Fenger, der opfordrede Ingemann til at skrive julesalmer. De blev uroligt populære, ikke mindst takket være komponisten Weyse, der satte melodier til teksterne.
I præstegården i Lynge findes en stue, som er blevet døbt Ingemanns stue, da det var her, familien opholdt sig, når de fik fint besøg af tidens digtere, der udover Ingemann også talte H.C. Andersen
At Ingemanns salmer er smukke, vil de fleste nok bekræfte, men at der er så smukke, at de ligefrem får en til at besvime, er der nok ikke så mange som har oplevet. Men for den lille Dan Turèll, blev mødet med Ingemanns salme Lysets engel går med glans så stor en oplevelse, at han besvimede under morgensangen. Senere skulle han selv blive en stor digter. Se det, er et sandt eventyr.
Tekst: Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune
Foto: Pipaluk Balslev
Fra alle os bag Kulturen i Naturen til alle jer
Rigtig glædelig jul!
Julen har bragt velsignet bud
Julen har bragt velsignet bud,
nu glædes gamle og unge.
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;
det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.
Første vers. B.S. Ingemann 1839
Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet
Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark