Da Sorø blev indtaget af orker og troldmænd 💭✨

Skovene omkring Sorø lød ekkoet af sværdklang, råb og jubel. Men det er var ikke middelalderens slagmarker, der genopstod, men en begivenhed, hvor fantasien fik frit løb.

I 2006 dukkede der pludselig noget helt nyt op i dansk børnefjernsyn. En tv-serie, der ikke lignede noget andet, nemlig serien Barda. Et eventyrland, hvor spilmester Martin i hvert afsnit fik hjælp af modige børn til at bekæmpe mørke kræfter og redde en verden fuld af troldmænd, monstre og magi. Serien blandede live-rollespil, reality og ren fiktion og blev vist på DR fra 2006-2013.

Da Barda voksede til en seersucces, opstod en ny tanke: Hvad hvis Barda kunne flytte ud i virkeligheden? Og her, midt i de sjællandske skove, blev blikket rettet mod Sorø.

Barda kom til Sorø i 2006, arrangeret af Sorø Erhvervs- og Turistråd/Oplev Sorø. Sorø blev valgt, fordi det lå centralt, men også fordi det havde noget særligt. Parnasgrunden, tæt på vandet, omgivet af skov og lysninger, virkede næsten skabt til eventyr.

Det første Barda-træf i 2006 trak omkring 3500 deltagere. Her myldrede mennesker rundt i farverige kapper og rustninger: orker, hekse, elvere, troldmænd og helte i alle størrelser. Børn og voksne kom endda rejsende langvejs fra – ikke kun fra Sjælland, men også fra Jylland, Bornholm, de Sydfynske øer og helt fra Skåne. Sorø summede af liv og fantasi.

I årene efter voksede træffet kun i styrke. I 2008 lagde Sine og Tim fra Sommersumarum vejen forbi, og Jacob Stegelmann dukkede op for at fortælle gyserhistorier i skumringen. I 2010 kom Hr. Skæg og værterne fra Ramasjang Live til byen.

Succesen blev så stor, at man ønskede at lade Barda sprede sig til hele landet. Og i 2011 nåede konceptet sit højdepunkt med 12.000 deltagere på landsplan – heraf hele 6000 i Sorø alene. Men eventyr er kostbare, og de høje udgifter, kombineret med stigende priser fra DR’s side, betød, at Barda til sidst ikke kunne leve videre i samme form.

For nylig har DR set tilbage på dansk børne-tv og også på, hvad Barda kunne i sin storhedstid.

Foto: Lokal Arkiv Sorø

Skrevet af Pernille Vejlsøe Hviid, Kulturformidler på Sorø Bibliotek og Bykontor.

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum