Man fornemmer det allerede når man ankommer til Kunstnergaarden. Ude foran står en buste af den tidligere ejer Lars Carl Saltofte Larsen og over porten hænger et skilt med navnet Kunstnergaarden præget ind i træet. Som navnet antyder, er det ikke en helt almindelig gård.

Det var dog heller ikke traditionelt landbrug, som Lars Saltofte Larsen ønskede at drive, da han købte gården i 1965. Selvom han var uddannet landmand, blev køerne hurtigt udskiftet med kunst og i løbet af kort tid blev stalde og lader omdannet til udstillingssted for hans omfattende kunstproduktion. I 1971 døbte han stedet for Kunstnergaarden og åbnede dørene for alle interesserede.

Interessen for kunst kom ikke fra fremmede. Lars Saltofte Larsens far var kunsthandler og mange kendte kunstnere kom i forretningen for at sælge deres værker. Da han selv senere blev optaget på Kunstakademiet, var det faren, der frarådede ham at gå den vej. Men trangen til at skabe kunst kunne Lars ikke slippe og dyrkede det sideløbende med sin uddannelse som landmand.

I modsætning til de fleste andre kunstnere ønskede Lars Saltofte Larsen ikke at sælge sine værker, så i dag kan du opleve et næsten komplet livsværk, når du besøger Kunstnergaarden. Samlingen viser hans omfattende virke, iderigdom og mange kommentarer til samfundet omkring sig.

I dag er der indrettet Café og Kulturhus i det tidligere stuehus, hvor du kan opleve skiftende kunstudstillinger, kunsthåndværkermarked og koncerter.

Kunstnergaarden er et helt særligt sted, der emmer af kreativitet og skabertang.

Skrevet af Mette Tingholm, Kulturkonsulent i Sorø Kommune

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum