Efter kongerov dronningerov 💭✨

Margrethe d.1. fik sin afdøde far gravet op og flyttet til en ny grav i Sorø. Lidet anende at det samme skulle overgå hendes eget afsjælede legeme.

“Desuden ligger midt i koret i en alabastergrav den meget magtfulde kong Valdemar d.4., Kristoffers søn og fader til Margrethe, hellig ihukommelse, tre rigers dronning, som døde 1412. Hun blev først begravet her, men senere af hr Roskildebiskop Peder med vold overflyttet og begravet i Roskilde.”

Således står der i Sorø Kirkes Gravkatalog, man aner bitterheden hos munken, der indførte notitsen.

Da Kristoffer d.2. i 1332 efter eget ønske blev begravet i Sorø kirke, fik munkene smag for at huse kongebegravelser, det medførte gerne gaver og privilegier. Til deres skuffelse valgte Kristoffer d.2’s søn, Valdemar Atterdag, imidlertid at lade sig begrave i Vordingborg. Ærgrelsen var sikkert stor i Sorø, men sorg blev vendt til glæde. Valdemars datter, Margrethe d.1., fik bevirket, at han allerede to år senere blev gravet op og flyttet til Sorø kirke. Og ved hendes død i 1412 var det allerede bestemt, at hun skulle gravlægges i Sorø ved sin far og farfar. Sorøs fremtid som kongelig gravkirke syntes sikret. Men så ramte nemesis Sorø. Når nu der var præcedens for at grave regenter op og omplacere dem, hvorfor så ikke …., tænkte den onde Roskildebiskop, Peder Lodehat. Han hentede Margrethe til Roskilde i 1413, hvor hun blev bisat ved en stor ceremoni 13. juli samme år.

Sorø gik således glip af sin dronningebegravelse, og der kom ikke flere kongegrave til. Men lidt har også ret, og tre konger nåede man faktisk. Foruden Kristoffer d.2. med hans dronning, Eufemia, og Valdemar Atterdag ligger, lidt mere uanseligt, Margrethes søn Oluf, der jo formelt var konge i de første år af hendes tid ved magten. Desuden ligger her Kristoffers søn, Erik, der skulle have været konge, var han ikke død tidligt. Endvidere Kristoffers bror, endnu en Valdemar, og Kristoffers døtre, Helvig og Agnes. Alle begravet nær de to sarkofager for Kristoffer og Valdemar i kirkens østligste del.

Skrevet af Michael Kræmmer, forfatter og ph.d. i Middelalderhistorie

Foto: Southerly Clubs Image Archives