Søen med de spændende bygninger og store personligheder
Når man opsøger Pedersborg Sø fra bymidten, passerer man umiddelbart før søen Peter Damsvej. Den palæagtige hvide bygning på venstre hånd, nr. 1, er fra omkring 1900 og var engang kendt som Peter Dams Bibliotek og knyttet til et forskoleseminarium. Bygningen og engang dens beboere var nært knyttet til den næste bygning på turen, Ankerhus.

Går man lidt videre langs søens sivbevoksede søbred og udsætter at dreje ned på søstien, møder man den imposante hovedbygning for det, der engang var Ankerhus Husholdningsseminarium, gennem næsten 120 år en institution, der holdt kvindesag og kvindearbejde i hævd og fastholdt, at husholdning også var en uddannelse og en videnskab. Bag hovedbygningen fra 1923 ligger der flere bygninger fra pionertiden i starten af 1900-tallet, som desværre knap er tilgængelige i dag.

De to bygninger, Peter Dams hus og Ankerhus, er knyttet sammen i en spektakulær og usædvanlig kærlighedshistorie fra 1900-tallets start, hvor kvindesagsforkæmperen og stifteren af Ankerhus, Magdalene Lauridsen havde et forbudt forhold til den gifte højskolelærer Peter Dam og fik et barn med ham, som hun fødte i dølgsmål i England.

Tilbage til Pedersborg Sø er der 2,5 km spadseretur i vente. Langs den charmerende og tilgroede vestbred følger man i en tid den driftige campingplads. På søens nordbred, på en højtliggende bakketop, ligger Pedersborg Kirke. Her ligger Peter Dams søn, Folmers gravsted lige op ad kirkens vestside. Han var Magdalene Lauridsens stedsøn og hendes efterfølger som forstander for Ankerhus. Men kirkehøjen har så meget andet at byde på, dens historie rækker 2500 år tilbage, her er både et ældgammelt voldanlæg og resterne af en rundkirke fra 1100-tallet, foruden den storslåede udsigt.

Den lille kirke på toppen af en bakke på nordsiden af Pedersborg Sø gør ikke i sig selv meget væsen af sig. Men det gør den historie, den bærer på, en historie, der stadig er synlig.

Den træder frem i den rudimentære opsætning af en søjle, sammensat af dele fundet uden for de nuværende kirke. Det er resterne af et borganlæg med tilhørende kirke fra 1100-tallet og årsagen til at kirken og bydelen i dag bærer navnet Pedersborg. Her, hvor kirken nu ligger, havde stormanden Peder Torstensen, Skjalm Hvides svigersøn, bygget sig en borg med tilliggende rundkirke, formentlig i samme stil som den stadigt stående Bjernede kirke.

Peder Torstensen var ledende rådgiver og hærfører under to konger, Sven Grate og Valdemar den Store. Han var en af sin tids helt store personligheder og kendt for ikke at lefle for nogen. Især ikke for det nærliggende Sorø Kloster, for hvem han var en særdeles uønsket nabo. Modsat hans hustru, Skjalm Hvides datter Cecilie, som Sorø-munkene betegnede som “en meget from kvinde”. Imod hendes mands ønske skænkede hun klostret et par gårde og blev til tak som den første begravet i den nuværende klosterkirke. Et farverigt, men utroværdigt sagn fortæller, at Valdemar den Store blev så forgabt i Cecilie, at han brød ind i sovekammeret, slog Peder ihjel og … ja.

Men det slutter ikke her. Ser man fra kirkebakken vestover, ligger der et stort grønt plateau, hvor der nu græsser geder. Her lå op mod år 1200 et middelalderligt palæ med indlagt centralvarme og alt hvad dertil hører. Endelig er der mulighed for at gå en smuk tur på et 2600 år gammelt voldanlæg, op til 4,5 meter i højden og 17 meter i bredden. Et forsvarsanlæg fra jernalderen, genbrugt af Peder Torstensen, da han byggede sin borg.

Skrevet af Michael Kræmmer – forfatter og cand.mag. i historie