Kabaretdivaen fra Sorø 👩
Karen Margrethe Maria Ziegler er født og opvokset i Sorø. Efter sin eksamen på Sorø Akademi tog hun til København for at studere, men blev tiltrukket af teatret og droppede studierne til fordel for en karriere som vise- og kabaretsangerinde. Under kunstnernavnet Lulu Ziegler fik hun stor succes.
 
Lulu Ziegler var inspireret af kabaretterne i 1930’ernes Berlin og tog Bertolt Brechts tekster med hjem til det danske publikum. Med kunsten som våben ville hun fortælle et i hendes øjne forstokket borgerskab, hvad hun opfattede som sandheden og den politiske kabaret blev et åndeligt fristed for hende. Hendes åbenlyse venstreorienterede holdninger tvang hende til at flygte til Sverige under krigen, men det afholdt hende ikke fra at optræde.
 
Lulu Ziegler sang viser skrevet af kendte forfattere som Poul Henningsen og Kjeld Abel, men hun medvirkede også i film og åbnede sin egen kabaret. Hun havde et opfattende repertoire, hvor sangene Den sidste turist i Europa og Vildandens sang er blandt de mest kendte. Hun rejste meget fra sted til sted, da hun mente, at hendes særpræg var så stort, at det let kunne blive for meget, hvis hun blev for længe et sted. Hendes til tider affekterede stil gjorde hende et nemt offer parodi, men selv blev hun irriteret over at blive kaldt krukket.
 
Citat: “For mig er visen teaterkunstens journalistik” Kilde: Biografisk leksikon
Fakta: Levede fra 1903-1973
 
Skrevet af Mette Tingholm, kulturkonsulent i Sorø Kommune
Foto: Lulu Ziegler. Hans Robertson. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
 
Følg med i morgen, hvor du skal møde en af Danmarks mest magtfulde kvinder gennem tiden.

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum