Velkommen til vores grønne oase Kulturen i naturen. Sådan kan man med få ord beskrive vores skønne plet på landkortet. Vi har både grønne skove, dybe søer, enge, moser og åbne landskaber. Men vi er også beriget med en spændende kulturhistorie, der trækker tråde helt tilbage til de første bosættelser i Bromme, over Middelalderens magtkampe til nutidens store forfattere. Jo, vi har meget at byde på, hvad enten du er til smuk natur eller spændende kulturarv. Kig forbi og lad eventyret begynde.
Her finder du oplysninger – om både små og store begivenheder i Sorø Kommune. Årets begivenheder er dem du bare ikke vil gå glip af – om det er vores fantastiske lysfest Kyndelmisse – i januar – eller om det er vores sommer Jazz rundt i hele kommunen i uge 30. Ugens begivenheder er dem der kan løfte din dag – din uge – din ferie – med helt nye og sjove oplevelser. Velkommen til det hele!!
Et verdenskendt landskab, der runger af tid
Naturpark Åmosen, der ynder at kalde sig selv for Sjællands sidste ødemark, strækker sig over tre kommuner på Vestsjælland: Sorø, Holbæk og Kalundborg. Det store område er blevet til som naturpark i samarbejde med og lodsejerne.
Området er verdenskendt i arkæologiske kredse, fordi det bærer på en unik underjordisk skat tilbage fra den tidlige stenalder, hvor nogle af de første mennesker i Danmark levede af føde fra floden, der løb igennem landskabet, sankning og jagt. Der findes levn fra flere forskellige tidsperioder og deres kultur, ritualer og levevis, herunder smykker og redskaber med aftegninger på knoglestykker og træ, som mosevandet har bevaret. Kendt er bl.a. en hjortetaksøkse (Bodaløksen) med en skikkelse i bevægelse indridset i skaftet; det menes at kunne være afbildning af en dansende shaman.
Naturpark Åmosen laver tematiske begivenheder og guidede ture året rundt med stedets naturvejleder og andre fagfolk. Vil man starte på egen hånd, er en god tur i Sorø-delen af naturparken en vandring fra Assentorp op på Maglebjerg, hvorfra der er en flot udsigt ud over istidslandskabet og den tidligere højmose.
At der ikke er højmose længere, skyldes man igennem historien, og i særlig grad under 2. verdenskrig gravede efter tørv til brændsel. I den forbindelse er mosen blevet drænet for vand. Dette gør landskabet i Åmosen til en vigtig brik i håndteringen af klimakrisen: Ved at vådlægge områder igen kan man undgå CO2-udslip fra den drænede jordoverflade, hvorfor der bliver gjort tiltag netop i den retning.
Siden 2023 har Naturpark Åmosen og bibliotekerne i Sorø, Holbæk og Kalundborg arbejdet sammen om initiativet ‘Litteratur i Åmosen’ med det formål at skabe aktiviteter, der bringer Åmosens natur og kulturhistorie i samspil med litteratur. Det har bl.a. taget form af guidede busture, vandringer, forfatterarrangementer og workshops. Samarbejdet er fortløbende, og man kan holde øje kommende arrangementer på bibliotekernes hjemmesider.
Skrevet af Rose Gaihede, kulturkoordinator på Sorø Bibliotek
Læs om gode steder at besøge i Åmosen, samt om de løbende guidede ture og begivenheder, som Naturpark Åmosen står for her: Forside – Naturpark Åmosen | Naturpark Åmosen
Læs mere om Litteratur i Åmosen her: Særligt samarbejde mellem biblioteker og naturpark giver litteratur og natur ny dimension – Sjællandske Nyheder
Læs mere om den dansende shaman her: En dansende shaman?
Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet
Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark