Da traktørstedet Parnas nedbrændte i 1900 💭✨

En pludselig opstået brand på det stort anlagte traktørsted trak nysgerrige til fra nær og fjern. Da brandsprøjterne kom til, var det for sent. Parnas var brændt ned til grunden. Kun klaveret blev reddet.

” Parnas brændt! I dag kl. hen ved 3 rygtedes det i Sorø, at der var ildløs på Parnas, og længe varede det ikke, før en mængde soranere i deres både satte kursen mod Parnas. … I løbet af en god halv time lå Parnaspavillonen med tilhørende stuehus og dansesal i aske … Da sprøjterne fra Sorø og Lynge ankom, var der intet for dem at udrette.”

Sådan skrev avisen d. 13. august 1900. Værten nåede kun lige at ringe efter brandvæsenet, før taget faldt ned om ørerne på ham. Man antog at branden hidrørte fra skorstenen, der var “taget stærkt i brug” på grund af syltning.

Det var et hårdt slag for det nystiftede Parnas-selskab, der havde ambitioner om at skabe Midtsjællands store traktørsted. Bare to år før havde de overtaget den gamle Parnasgård med dette formål. Der var udstedt aktier, forventningerne var høje. Men selskabets ledelse lod sig ikke kyse af modgang. Bare to dage efter branden bad man den lokale arkitekt Hansen om at tegne et nyt Parnas. Der var penge og vilje til at føre projektet videre. Allerede 31. november samme år var der holdt udbud på projektet, og der stod kun tilbage at vælge entreprenøren.

Projektet lykkedes. Parnas blev gennem generationer “Perlen ved Sorø Sø”. Indtil endnu en mindre brand i 1970 gjorde en ende på traktørvirksomheden. Måske en meget belejlig brand, tv var kommet til, og tiderne var hårde for de gamle traktørsteder, forpagteren ville helst ud af sin kontrakt. Man tog forsikringssummen og solgte stedet til Danmarks Lærerforening, der rev stedet ned i 1973.

Et andet citat fra 13. august 1900: “Der sporedes ikke den store sorg hos de fremmødte soranere over, at det delvis gamle etablissement var så hastigt forsvundet”.

Skrevet af Michael Kræmmer, forfatter og ph.d. i Middelalderhistorie

Foto: Lokalhistorisk arkiv i Sorø

Læs videre: Jul i Sorø 1997.Parnas, perlen ved Sorø sø, Pedersborg lokalhistoriske Forening, 1996

 

 

Brug vores interaktive kort

Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet


Kulturcafe Ludvig

Kulturcafe Ludvig, Ingemannsvej, Sorø, Danmark

Kulturcafe Ludvig

Kongsgaarden

Kongsgården Vester Broby, Strandvejen, Sorø, Danmark

Kongsgaarden

Bromme kirke

Bromme Kirke, Maglesøvej, Munke Bjergby, Danmark

Bromme Kirke

Kunstergaarden

Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark

Kunstnergaarden

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, Storgade, Sorø, Danmark

Sorø Kunstmuseum