Velkommen til vores grønne oase Kulturen i naturen. Sådan kan man med få ord beskrive vores skønne plet på landkortet. Vi har både grønne skove, dybe søer, enge, moser og åbne landskaber. Men vi er også beriget med en spændende kulturhistorie, der trækker tråde helt tilbage til de første bosættelser i Bromme, over Middelalderens magtkampe til nutidens store forfattere. Jo, vi har meget at byde på, hvad enten du er til smuk natur eller spændende kulturarv. Kig forbi og lad eventyret begynde.
Her finder du oplysninger – om både små og store begivenheder i Sorø Kommune. Årets begivenheder er dem du bare ikke vil gå glip af – om det er vores fantastiske lysfest Kyndelmisse – i januar – eller om det er vores sommer Jazz rundt i hele kommunen i uge 30. Ugens begivenheder er dem der kan løfte din dag – din uge – din ferie – med helt nye og sjove oplevelser. Velkommen til det hele!!
I behøver ikke lede længe i vores skove – før I finder, endog meget tunge, beviser på at man også for mere end 13.000 år siden, fandt ud af at Sorø var et attraktivt sted at slå sig ned…..
Stenalderruten
På Sorø Bykontor kan I købe et cykelkort – med fire tematiserede cykelruter. Én af disse ruter hedder Stenalderruten. Ruten er 46 km lang, Ruten kan naturligvis afkortes – og en del af ruten er også velegnet til en dejlig gå- og køretur. Bl.a kan man på en gåtur i St. Bøgeskov – foruden at se smukke stendysser – også opleve en meget flot og velbevaret Langdysse.
Fra landvejen ved Frenderup kan man se Vielsted Rundysse – som anses for at være en af de flotteste i Danmark.
Cykelkortet kan købes på Sorø Bykontor.
I kan se meget mere om cykelruterne – og download webapp’en – på Oplev Sorø.nu
Podcast om Stenalderen
I forbindelse med Stenalder cykelruten – er der produceret en Podcast.
Lyt til den inden du cykler, undervejs eller når du hviler benene bagefter og få mere information om Sorø og Stenalderruten når det passer dig.
Broby Vesterskov
Når vi taler om stenalderen – er det umuligt at komme udenom Broby Vesterskov – som er et skovdistrikt i Sorø Sønderskov, og ligger ca 5 km sydøst for Broby Vesterskov Sorø.
Denne del af skoven har et overvældende antal fredede oldtidsminder. Ikke mindre end 11 megalitter, langdysser og runddysser fra fra bondestenalderen, ca. 3500-3300 f.Kr.
Blandt andet en imponerende langdysse – på 88 m og
161 randsten – og dermed en af Danmarks længste dysser. Den er
bygget ca. 3.500 f. kr.
Du finder en fin folder her brobyvesterskov.pdf (dn.dk)
“Stenalderens helte”. Historie – direkte i øregangen
Museum Vestsjælland har produceret en række meget spændende podcasts. Samlet kaldt “Museum to Go”. Heriblandt “Stenalderens Helte”.
Det er omtrent 13.000 år siden at nomader slog sig ned i Bromme ved Sorø. De efterlod sig gravhøje, husgeråd og redskaber – og fundet af de fine ting har givet navn til Brommekulturen – i dag en international betegnelse for perioden omkring 11.000 f.v.t.
Høre meget mere på:
Grundlæggerne: Stenalderens Helte (vestmuseum.dk)
Tidslommen
Museum Vestsjælland står bag den gratis App – Tidslommen. Tidslommen kræver iOS 12 eller Android 8. – og kan hentes på App Store eller Google
Med Tidslommen kan I tage på Byvandringer – bl.a. i Sorø og opleve historien i Den Fri Natur bl.a. ved Parnas og Assentorp
Og så er der ovenikøbet også fire spil i Tidslommen der foregår i vikingetiden, bronzealderen eller middelalderen.
Gode links
Her kan du se meget mere om fredede fortidsminder i Sorø: Fredede fortidsminder i Sorø Kommune – Wikipedia, den frie encyklopædi
Kan du heller ikke lade være med at samle sten op på din vej, for at se om det kunne være et redskab fra stenalderen? Så er du ikke alene. Der findes mange amatørarkæologer og fora hvor du kan få vurderet dine fund.
Er det danefæ tilhører det naturligvis dit lokale museum eller Nationalmuseet.
I Nordskoven ved Stenlille finder man en kæmpe sten, der på grund af sin særegne form kaldes for sengestenen. Den er højst sandsynlig blevet brugt i stenalderen, da der er skåltegn i overfladen. Men der knytter sig også en historie om trolde til stenen, som er af langt yngre dato. Læs mere om stenen eller besøg den på Stenaldercykelruten på Oplev Sorø