Stier og ruter i Sorø

Der er masser af mulighed for at få kilometer i benene, hvad enten du er til gå- eller cykelture. Du kan komponere din helt egen rute på de mange stier, der er i naturen i hele kommunen, eller begive dig ud på en af de ruter, vi har skræddersyet på forhånd. Hvad enten du vælger det ene eller det andet, er der garanti for at møde smuk natur og kultur undervejs.

 

 

Gåture

Der er masser af stier at begive sig ud på i vores smukke kommune, hvor du både kan opleve varieret natur, fortidsminder og historiens vingesus.

På denne side finder du et hurtigt overblik over de mange skønne stier som Sorø Kommune er så rig på. Ruterne kan nydes til fods eller på gåben – og på langt de fleste er Jeres firbenede venner, i snor, velkomne.

Mange af ruterne kan kombineres på kryds og tværs. På Sorø Bykontor kan du få inspiration til gåture og hente foldere, der viser et udvalg af de mange stier, der er i området.

Er du til guidede ture på egen hånd, har vi lavet 4 gåture, der guider dig forbi nogle af seværdighederne i og omkring Sorø by. Ruterne er sammensat efter fire forskellige temaer, men kan kombineres på kryds og tværs som du lyster.

Gåturskortet  med alle 4 ruter købes (kr. 30) på Sorø Bykontor. Alle ruterne kan startes ved Torvet i Sorø By.  Ruterne er ikke markerede.

Naturen – ca. 8 km.
På denne tur er Sorøs skønne natur i fokus. Turen fører dig til de tre smukke søer – og dejlige skove.

ArkitekTuren – ca. 1,5 km
Denne tur fører dig forbi nogle af vores historiske bygninger og store personligheder.

MiksTuren – ca. 6,5
På denne tur oplever du lidt af hvert…

Skulpturen – ca. 3,5 km
Kantede, runde, slanke og organiske. Oplev kunsten i det offentlig rum.

 

Cykelruter

Har du lyst til at få noget mellem ørerne, mens du får vind i håret? Vi har ikke mindre en 6 cykelruter, hvor du udover god motion og frisk luft også får historien med i bagagen. Er du ikke historieinteresseret, så fortvivl ikke – du kan sagtens køre – og nyde – cykelruterne uden at fortabe dig i historien.

På Sorø Bykontor kan du købe et cykelkort – kr. 40. Kortet består af 4 tematiserede ruter, som alle er en del af Sorøs spændende historie. Ruterne findes også på webappen oplevsorø.nu – hvor du også kan høre 4 spændende podcasts, som er skræddersyet til hver rute. Find ruterne Stenalderruten, Middelalderruten, Holbergruten og Ingemannruten i menuen til højre.

Tju-hej hvor det går - i Sorø kommune

 

Er du Naviki bruger – kan du finde ruterne herunder.