Velkommen til vores grønne oase Kulturen i naturen. Sådan kan man med få ord beskrive vores skønne plet på landkortet. Vi har både grønne skove, dybe søer, enge, moser og åbne landskaber. Men vi er også beriget med en spændende kulturhistorie, der trækker tråde helt tilbage til de første bosættelser i Bromme, over Middelalderens magtkampe til nutidens store forfattere. Jo, vi har meget at byde på, hvad enten du er til smuk natur eller spændende kulturarv. Kig forbi og lad eventyret begynde.
Her finder du oplysninger – om både små og store begivenheder i Sorø Kommune. Årets begivenheder er dem du bare ikke vil gå glip af – om det er vores fantastiske lysfest Kyndelmisse – i januar – eller om det er vores sommer Jazz rundt i hele kommunen i uge 30. Ugens begivenheder er dem der kan løfte din dag – din uge – din ferie – med helt nye og sjove oplevelser. Velkommen til det hele!!
Der er rig lejlighed for at få en kunstnerisk oplevelse i Sorø Kommune. Vi har mange interessante skulpturer, dygtige lokale kunstnere og kunsthåndværkere og et moderne kunstmuseum.
Oplev kunsten til fods eller på farten
Hvis du gerne vil kombinere vind i håret med kunst for øjet, kan du gå på opdagelse blandt de mange skulpturer, der står i byrummene i Dianalund og Sorø. Du kan få et overblik over alle skulpturerne ved at hente folderen Kunst i det offentlige rum og planlægge din helt egen kunstrute.
Dun kan også vælge at følge SkulpTuren – en kunstrute, som vi har skræddersyet for dig i Sorø bymidte. Turen finder du sammen med tre andre gå-ruter på et kort, som du kan købe på Sorø Bykontor . På ruten kommer du bl.a. forbi Holberg med sine muser, Jeppe Heins installation på Sorø Sø, Kirsten Ernsts smukke solfanger ved Sorø Rådhus og meget mere.
Har du bilen med, kan du også opleve Per Arnoldis vandtårn i Pedersborg, Gerda Østergaards obelisk på Frederiksberg eller Albertistøtten i den nordlige ende af Sorø. Og sådan kunne vi blive ved. Der venter med andre ord mange skulpturelle oplevelser derude.
Kendte kunstnere gennem tiden
Der er mange kunstnere og kunsthåndværkere som har eller har haft deres gang i Sorø. Blandt dem er Knud Raaschou-Nielsen, der fandt inspiration til sine landskabsmalerier i naturen omkring Sorø. Flere af hans malerier findes på Sorø Kunstmuseum. Også Peter Bonde, der har været rektor på Kunstakademiet i København har haft sin daglige gang i Sorø. Gennem hans opvækst kom han ofte ved Rundemosen, der blandt de lokale kendes som Lille Finland på grund af de mange birketræer. Peter Bonde var del af de “Nye vilde” i 1980’erne. I foråret 2021 kan man opleve en særudstilling på Sorø Kunstmuseum samt en kunstinstallation ved netop Rundemosen.
Preben Hornung er kendt for sit portræt af Dr. Margrethe – der stod model i Præstegården i Alsted og sine abstrakte malerier. Hornung boede i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne i Alsted Gammel Præstegård lidt uden for Sorø. Det var ikke kun i kunsten at han udtrykte sig – han involverede sig også i lokalsamfundet og opfandt i den tid blandt andet en kvindelig avislæser med hvem han debatterede kunst med i den lokale avis.
Og vi kunne nævne mange flere – bl.a. Christen Dalsgaard, som boede i Sorø fra 1862 til sin død i 1907. Dalsgaard ligger begravet på Sorø ny Kirkegård og Frederik Vermehren som bl.a. er kendt for sit maleri: Landskab ved Sorø med Lynge Kirke i baggrunden.
Sorø Kunstmuseum
Hvis du vil besøge et moderne kunstmuseum, skal du unde dig selv et besøg på Sorø Kunstmuseum. Museet er kendt for sin ikoniske samling af russiske ikoner, fine samling af moderne kunst og veltilrettelagte særudstillinger, der hvert år tiltrækker besøgende fra nær og fjern. Museet der i 2011 fik en smuk tilbygning, som er tegnet af arkitekterne Lundgaard og Tranberg, rummer også en hyggelig cafe, hvor du kan fordøje indtrykkene.
Kunstnergaarden
I Dianalund ligger Kunstnergaarden, der både fungerer som kulturhus med skiftende udstillinger, men som også rummer multikunstneren Saltofte Larsens forunderlige samling. Kunstnergaarden er primært åben i sommerhalvåret, men her er der til gengæld rig lejlighed til at opleve nutidskunst eller gå på opdagelse i Saltofte Larsens fabulerende univers med udskårne figurer og masser af kommentarer til verdenssituationen.
Keramik og kunsthåndværk
Der er flere kunsthåndværkere som arbejder og bor i Sorø Kommune. Kontakt dem for at høre, om du må kigge forbi deres galleri, eller besøg dem til Kunstdage i Pinsen, hvor mange af dem deltager. Her kan du også besøge nogle af de kunstnere, som bor og arbejder her – enten som professionelle eller i deres fritid.
Sorø Kunstmuseum ligger lige i hjertet af Sorø og byder indenfor til spændende udstillinger, skiftende arrangementer og en hyggelig café.
Kunstnergaarden ligger smukt i udkanten af Dianalund med udsigt til åbne marker. I kulturhuset kan du sommeren igennem se kunstudstillinger.
Udstillingsstedet viser samtidskunst med skiftende kunstnere.
Vi har mange professionelle kunsthåndværkere i Sorø Kommune, som skaber kunsthåndværk af høj kvalitet.
Hvert år inviterer en lang række kunstnere indenfor i forbindelse med arrangementet Kunstdage i pinsen.
I august og september måned har du mulighed for at opleve en kunstudstilling i naturen. Her danner en nedlagt grusgrav ramme om samtidskunsten. Kunstværkerne er skabt med inspiration i stedet og kan opleves over 4 weekender i sensommeren.
Udstillingen i 2024 hedder Common Ground, og er åben fra den 17.08-08.09 2024 fra 13-16.
Se mere om arrangementet på KultuNaut
Gravel Art
Sognefogedvej 24
4180 Sorø
Se alt hvad der er at opleve samlet på kortet
Kunstnergaarden – Saltofte Larsen Samlingen, Kunstnergaardsvej, Dianalund, Danmark